Smartlog v3 » Håber det bedste - forventer det værste » Sådan er det derhjemme
Opret egen blog | Næste blog »

Håber det bedste - forventer det værste

Endeløs strøm af udgydelser over det ene og det andet

Sådan er det derhjemme

9. Oct 2008 16:23, Aristoteles

Jeg sidder rigtig mageligt i stolen med mit strikketøj og pindene lyner hurtigt mellem fingrene på mig, det er ved at tage form til et par strømper. Det er rent tidsfordriv, men så sandelig, tiden går virkelig hurtigere med sådan et strikketøj, fordi man ikke har tid til at sidde og glo på uret konstant.

Så er det lige, jeg kommer i tanke om at der er tre-timers begrænsning på p-pladsen.. ikke ligefrem ideelt, dér når jeg sidder og holder om min ny hadeven, dropstativet. Jeg smutter hurtigt ned til bilen og piller ved parkometret.. så nu må jeg holde der tiden ud, hehe. Faktisk har jeg lidt dårlig samvittighed, men way to go, girl. Nød tvinger "nøgen" kvinde.. blabla..


Den eneste jeg mødte i dag, var som mr. Big forudsagde "en dejlig dropflaske".. men nej, jeg mødte rent faktisk også  sygeplejerskeOverraskelsespose. Altså en sygeplejerske der bærer tørklæde. Altså.. man skal lige vænne sig, skal man.

I forvejen synes jeg jo, at piger med "anden etnisk familiær oprindelse end dansk" har et fantastisk flot garn, så hvorfor filan alt det pjat med at gemme det under et tørklæde. Dem om det, det tilkommer ikke mig at blande mig i - og jeg er for den sags skyld også ligeglad. Bare jeg ikke selv skal...

Nuvel, denne her sygeplejerskeOverraskelsespose var "min" sygeplejerske i dag - og aldeles sød. Vi får os en rigtig hyggelig sludder, mens hun tilkobler droppet. "Sådan er det derhjemme hos mine forældre" fortæller hun, efter hun har fortalt, at de er seks - SEKS - søskende. Hun er den ældste - og i øvrigt også flyttet hjemmefra - men "det er så dejligt at komme hjem til familien. SÅ slapper jeg af. Hygger mig med at putte og nusse med mine tre mindste søskende.. det er så hyggeligt!" siger hun. Jeg nikker og smiler, for jeg kan sagtens forestille mig det. Sådan en hyggelig familie, hvor der råbes, snakkes, grines og råhygges. Hvor man bare ikke har mere plads, end man har - og hvor tre sover i samme værelse, mindst.. og man aldrig er alene. Der eksisterer ikke noget valg. Man har ikke muligheden for at tilvælge, at man ønsker lidt alenetid.

Vi andre har så travlt med at påberåbe os "ego-rum", tid for os selv. Det er fuldstændig ligegyldigt, hvad den tid går med. Bare der ikke er andre omkring én. Noget á la selvvalgt eksil. Og da det er tidsbegrænset, om det så er ydre omstændigheder eller en selv, der afslutter det - ja så er det bare totalt i orden. Men dér i den familie findes begrebet "alene-tid" ikke. Man er sammen. Hele tiden. Og man kender ikke til andet. Sådan har det altid været, og sådan er det. Egentlig meget hyggeligt - men måske også svært at kombinere for unge mennesker på den længere vej ud af reden. Det var ihvertfald en rigtig hyggelig sludder med sygeplejerskeOverraskelsesPose.

Mens 250 ml drypper ind i venen, tager jeg hul på bogen Invasion af Robin Cook. Den er på engelsk, for ellers får jeg læst den alt for hurtigt. Jeg har faktisk læst den før, men hurtigere end jeg tror, lader jeg mig fange af handlingen. Og alt for hurtigt er jeg færdig med drop, men jeg fik da frokost også. "Er du muslim?" spørger sygeplejerskeFletning, da jeg lægger låget på min bakke og lægger skinkeosten ved siden af. "Vil du slet ikke have den?" fritter hun igen. Jeg siger, at jeg altså ikke er muslim - men at man derfor ikke bryder sig om smagen af smøreost med skinke - og så smiler jeg til hende. Lidt undskyldende bilder jeg mig ind, men hun ryster lidt på hovedet og går sin vej med den famøse ost. Den ender sikkert i sygeplejerskernes køleskab. Ja velbekomme da.

Da jeg lander hjemme, opdager jeg at jeg har været heldig at få solgt nogen ting - så nu har jeg da prøvet at pakke "gaver" ind til postpakker med et drop i hånden, hæhæ. Ok, det kan ikke anbefales. Men skide være med det, for i morgen skal det ud - jubiiiiiii! Men.. hey.. så vil jeg godt lige vide, hvornår det øje gider vende den rigtige vej!

Kalender

« November 2017 »
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930 

Tags