Smartlog v3 » Håber det bedste - forventer det værste » Og garn plus pinde nr. 7 er hjemtaget
Opret egen blog | Næste blog »

Håber det bedste - forventer det værste

Endeløs strøm af udgydelser over det ene og det andet

Og garn plus pinde nr. 7 er hjemtaget

12. Oct 2008 14:09, Aristoteles

Som sagt i går gik jeg lidt semi-amok i en garnforretning. Det er altså en helt fantastisk oplevelse at være i sådan en. Jeg får næsten gåsehud på armene af den stemning. Det er en slags mulighedernes mekka. Der er så mange farver, der er så mange typer garn - det er et sted, hvor ideerne får vinger og letter. Og så gælder det om at fange en af dem og hale den ned til udførelse.

Da jeg var på sygehuset i denne uge, flød det jo med blade i en lind strøm, og i et af dem var der altså en opskrift på det mest fantastiske tørklæde, strikket på pinde 7. Og det skulle strikkes på noget garn, som ved en nærmere udredelse viste sig at være temmelig dyrt - så eftersom jeg ikke er en erfaren strikker, har jeg valgt at købe noget lidt billigere garn, stadig til pinde nr. 7. Nu vil jeg altså se, om det kan bære. Mønstret er helt fantastisk. Og jeg går hele tiden fra og til strikketøjet for lige at lave en pind. Notorisk glemsom som jeg er med hensyn til at tælle pinde, lægger jeg lige en reminder i kalenderen, for hver pind jeg får strikket. Nu er jeg færdig med de første 12 pinde, der udgør mønstret.

Pludselig glæder jeg mig til at vise mr. Big det færdige resultat. Jeg ved godt, at han med garanti bare vil se på det, måske mærke på det og så bare sige et eller andet om, at det er da flot. Jeg håber i det mindste, at når vi når dertil, at han vil mene det, når han siger - at det er flot - og helst også synes, det er pisseflot, at jeg kan sådan noget. Ønskedrømme eller hvad? Sikkert... og der er lang vej endnu.

Udover garn til dettehersens supertørklæde, har jeg også fundet nogen enormt fede farver til strømpegarn - og så må jeg prøve at gå i gang, selv om jeg ikke FATTER hvordan man gør med de sokkehæle. Jeg fatter sgu ikke engang strikkeopskriften. Man kan da godt strikke sokker, uden at skulle sy, kan man ikke? Altså strikke hele skidtet ud i en køre?

Kommentarer

  1. Esther
    13. Oct 2008 09:26
    1

    Tja, der må jeg så blive dig svar skyldig, for jeg aner det ikke.
    Mener dog at kunne huske, at min faster strikkede strømper ud i en køre.

    God fornøjelse med det :)

    Jeg har opgivet at lære at strikke *G*

  2. Vivi
    13. Oct 2008 10:40
    2

    Kære Anja. Prøv at kigge hos Liselotte (slagt en hellig ko). Jeg mener ikke at det er så længe siden at hun bragte en sokkeopskrift. Har endnu ikke prøvet den af, for tiden har ikke været til det, men i løbet af vinteren skal jeg - for jeg elsker hjemmestrikkede sokker. Ellers sig til (hvis du ikke kan finde den) Knus V

  3. Hende selv
    14. Oct 2008 22:16
    3

    Tusinde mange tak for svar - det er dejligt med lidt gode råd :-) Vivi jeg har været hos Liselotte - jeg bad hende jo om at bringe den opskrift.. men jeg kan sgu ikke finde ud af det *hehe* Så .. nu må jeg prøve den ud-i-en-køre, som min egen farmor også praktiserede (farmor kunne strikke.. ALT, ja ALT).. suk... ;)

  4. Vivi
    15. Oct 2008 14:05
    4

    Hej Anja. Jeg har nu prøvet hendes opskrift og den er super god - er næsten færdig med en sok. God fornøjelse.

  5. Hende selv
    15. Oct 2008 16:12
    5

    Det lyder godt - har også kopieret opskriften og må prøve.. men det med hæle.. uha.. og så ville jeg ønske jeg havde lige så meget tid til at strikke.. det tager vel lige lang tid at strikke en sok sammen? ;-)

  6. Cheap Christian Louboutin
    17. Dec 2010 03:11
    6

    *Din artikel er fremragende, er stor, jeg kan lide det!

Kalender

« September 2017 »
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930 

Tags