Smartlog v3 » Håber det bedste - forventer det værste » Mel over alt var der
Opret egen blog | Næste blog »

Håber det bedste - forventer det værste

Endeløs strøm af udgydelser over det ene og det andet

Mel over alt var der

12. Dec 2008 12:35, Aristoteles

Nede på hin skole er der jo arrangeret alle mulige og umulige aktiviteter for børnene i skolens klasser. Og det går ikke stille af sig, det kan jeg godt skrive under på.

Nede i knægtens klasse har de jo pakkekalender, så hver dag er der et par ivrige hænder, der pakker en uvis gave op. I går var det knægtens tur. Og jeg må sige, gaven var dejligt blød. Ikke som du måske tror, en almindelig blød pakke. Det var en ballon, fyldt med mel - og med ansigt på. Den kunne således masseres og formes i de mest sære faconer. Det første, moderen tænkte var "Bare den nu ikke går i stykker, og der kommer mel over alt!". Jeg bad sønnemand om at være forsigtig - og alligevel gik det hverken værre eller bedre end at sønnemand pludselig sad ved køkkenbordet i en kaskade af mel.

 Nej, jeg skældte selvfølgelig ikke ud. Allerhøjst brokkede jeg mig lidt for mig selv over besværet med at fremtage støvsugeren, og alligevel.. det trængte, det gjorde det altså. Så nullermændene forsvandt også ved samme lejlighed :)

Kommentarer

  1. Sanne
    12. Dec 2008 12:44
    1

    ejjj hvor træls... Så ved jeg da at jeg ikke skal købe sådan en til min datter.. jeg har set dem i føtex..

  2. Hende selv
    12. Dec 2008 13:20
    2

    Ja! Jeg vidste bare, jeg havde set dem et eller andet sted :) Tak for advarslen (tippet) så skal jeg også nok holde mig fra Føtex, ihvertfald med sønnen på slæb :D

  3. Mette
    14. Dec 2008 22:57
    3

    Hæ hæ - sådan kan det gå:)

  4. Hende selv
    15. Dec 2008 13:27
    4

    Ja Mette.. men uf hvor var det træls ;)

Kalender

« July 2017 »
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31 

Tags