Smartlog v3 » Håber det bedste - forventer det værste » Lus i skindpelsen
Opret egen blog | Næste blog »

Håber det bedste - forventer det værste

Endeløs strøm af udgydelser over det ene og det andet

Lus i skindpelsen

18. Dec 2008 15:25, Aristoteles

Der sidder man jo så fredeligt på jobbet og lurer lidt ud på gangen, hvor der hele tiden vader nogen forbi, man kan jo lige så godt lure lidt, når der skal ventes på maskinen. Så er det jeg mærker det....

Det klør.. på sådan en væmmelig måde, det er ligefør det gjalder som ekko inde i hjernen: Det er LUS, det er altså LUS. Ej, tænker jeg.. det kan ikke passe - nu har tøsebarnet ikke haft pensionærer i en hel uge. Til gengæld har moderen åbenbart - uvist hvordan - fået pensionærernes børn. Luseæg i håret er jo 5-7 dage om at klække. Men altså, det kløer. Og jeg trækker neglene gennem håret (som der er masser af!!!) og sætter mig til at studere, hvad der måtte være under neglen. HM!

Der ér altså en mørk plet.. *sgrunt*.. ned på et stykke papir med den og lys på. For hevlede da, den BEVÆGER sig sgu!!! Pokker stå i det. Altså, jeg har lus. Og jeg stønner tungt, fordi jeg tænker på, at derhjemme på sofabordet ligger der en dosmerseddel med gøremål. Ting, jeg alene skal lave. Jeg tilføjer hastigt to ting mere på min indre dosmerseddel. Jeg skal på apoteket og købe lusemiddel. Jeg skal vaske sengetøj. SUK. Dér fløj planen om en nogenlunde fredelig aften i idyllisk skær af levende lys, mens jeg afslappet sad og skrev de julekort, jeg skal skrive.... endnu engang suk.

Gid fanden havde de møgkræ!!! Den der opfinder et effektivt lusemiddel, der en gang for alle udrydder kravlet - skal få min evige taknemmelighed. Men.. jeg kunne selvfølgelig også bare kronrage begge børnene.. eller kunne jeg? Jeg kender godt en lille dame, der ville lave et værre postyr over en så ondskabsfuld (og dog så praktisk) handling...

Kommentarer

  1. Mette
    18. Dec 2008 19:15
    1

    Hæ hæ... Hvad med en ny frisure - sådan en superkort - sådan ca 5 mm???
    Håber du har fået bugt med dem...

  2. Hende selv
    19. Dec 2008 09:28
    2

    Jeg overvejede det faktisk seriøst - MEGET kort.. for jeg ville være ked af at komme af med manken ;) Men hvor ville det være nemt.. hm.. mon ikke datteren kunne overtales til at se fordelene ved superkort drengehår :D

  3. air jordans
    20. Dec 2010 04:28
    3

    *Din artikel er fremragende, er stor, jeg kan lide det!

Kalender

« July 2017 »
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31 

Tags

Relaterede