Smartlog v3 » Håber det bedste - forventer det værste » Godt, jeg ikke ser så gammel ud!!!
Opret egen blog | Næste blog »

Håber det bedste - forventer det værste

Endeløs strøm af udgydelser over det ene og det andet

Godt, jeg ikke ser så gammel ud!!!

9. Oct 2008 06:56, Aristoteles

Har du nogensinde set en person på din egen alder og tænkt: “Godt jeg ikke ser så gammel ud”!

"Jeg hedder Berit. Jeg sad i venteværelset hos min nye tandlæge, og der læste jeg et diplom på væggen og opdagede tandlægens navn. Det var det samme navn som en flot mørkhåret fyr, som gik i samme klasse som mig for ca 30 år siden.

Jeg tænker: Kan han være den samme fyr som jeg var lidt forelsket i dengang.

Da jeg kommer ind til ham, ryster jeg hurtigt den tanke af mig igen. Denne halvskaldede grå mand med rynket ansigt er alt for gammel til at have været min klassekammerat. Efter han har undersøgt mine tænder, tager nysgerrigheden over, og jeg spørger ham om han havde gået på Enskede gymnasium.

– Ja, det havde han, svarer han
– Jeg spørger, hvornår han gik ud.
– Han svarer, at han gik ud i 1978.
– Så gik du i min klasse!! Jeg ler.

Han ser nærmere på mig og så siger denne gamle halvskaldede, ubehøvlede, fede og onde mand:
– Hvad underviste du i?´
"

Joken har jeg genfundet hos Mette, og jeg grinte endnu en gang. For er det ikke helt normalt, at vi går rundt og tror, at årene går sporløst henover os?Jeg har ihvertfald ikke glemt, dengang yndlingskollegaen hylende af grin spurgte "Burde du ikke finde et nyere billede?" en gang jeg skulle lægge et billede på min daværende website. "What??? Hvad mener du?" jeg var ved at tabe næse og mund. Billedet var da vist kun 6 år gammelt? For.. så jeg da ikke stadig sådan her ud? Hm! Heldigvis er det også min opfattelse, at alderen faktisk er nådig ved rigtig mange. Jeg synes selv, jeg har mere karakter og kan bedre lide mit kontrafej i dag, end jeg kunne da jeg var 20 fx.

Og det er jo ikke kun den rene elendighed - her den anden dag nede i Ganløse supermarked stod jeg og skulle finde en dims. Der er en der slår mig på skulderen og jeg vender mig. Kigger på den ældre dame foran mig. Noget ringer. Men jeg kan ikke finde ud af, hvem det er. "Nej men dog!" siger hun og slår hænderne sammen "det er virkelig dig? Du ser ikke ud til at være en dag over 25?" fortsætter hun. Jeg rødmer overrasket og siger, at jeg faktisk er noget ældre end som så. Det viser sig, at være en af mine gamle skolelærere - dvs. hun underviste ikke min klasse, men alligeel. Og nej, hun så ikke spor dement ud, haha.

Så var der kollegaLillian der undrede sig højlydt, den dag jeg rundede et halvskarpt hjørne og bemærkede "Jamen.. jeg troede ikke du var mere end 28??"... "Jamen så er der jo alligevel ikke så stor aldersforskel mellem dig og mr. Big" sagde hun så - og bevar mig.. lød hun en smule lettet? Men pænt af hende var det skam, især fordi det var tydeligt, hun mente det alvorligt. Og hey, det er da ikke så ringe, når man faktisk er 36 år.. nårhnej.. 29 år og et par måneder.

Kalender

« July 2017 »
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31 

Tags