Det er ikke til at vide, hvad der sker. Forleden var det alle tiders værste uvejr, og jeg har ikke set noget lignende lige på netop dén dato de sidste mange, mange år.

Lige på den bestemte dato blev jeg en sommer ældre, ja der hvor det øsede ned i dén grad, hvor himmelens sluser havde åbnet sig. Måske var det indledningen? Altså, hør nu her, jeg havde en supergod fødselsdag sammen med familien og mr. Big - vi fik dejlig mad (hold kæ.. hvor er det nemt at ringe efter 5 pizzaer...) og lagkage - som dog var hjemmeproduceret og fik meget ros. Og jeg fik også dejlige gaver. Næh nej, intet at klage over dér.

Det var der så til gengæld dagen efter. Det var den dag, køleskab og fryser valgte at dø. For hevlede, kunne det være værre. Vi havde lige været i Lyngby og handle - og vel hjemme igen, skulle de to søde små have en is fra fryseren. Altså, det var jo planen, indtil jeg stod dér med et sikkert totalt bøvet udtryk i ansigtet og en slaskeblød is mellem to fingre. FEK, hvad var der nu sket. Panik, mærke på jordbærrene. No shit, det passer - de var også bløde som en slatten regnorm. Jeg mærkede en kortvarig panikfølelse men slog koldt vand i blodet. Det er jo aldrig så galt, at man ikke kan gøre noget...

Jeg ringede til min mor. "Du, mor.. mit køleskab er stået af.. har du mulighed for at opbevare nogle frostvarer for mig?" og mor er jo altid så sød, så... "Selvfølgelig, skal jeg komme over til dig og hente dem?" spurgte hun. Snart stod vi i mit køkken og tømte fryseren for stege, mørbrade, diverse former for hakket kød og meget mere. Jeg fandt faktisk også mine penang limeblade. Dem har jeg proppet i fryseren, fordi de er skidedyre hos grønthandleren. Og de holder sig fint dér. Forresten anede jeg ikke, at jeg havde frosne peberfrugtstrimler. Utroligt hvad man kan finde i sådan en fryser, og så stor er den ikke engang.

Måske får jeg endda en pris for at kunne stuve mest muligt sammen på mindst mulig plads. "Vi overrækker dig hermed Danmarks opfinderpris for din geniale måde at få mest udbytte af mindst plads på" siger ham prisuddeleren ved den store opfinderkonference. Klapsalverne tordner og champagnen flyder, alle råber hurra og tiljubler mig. Nå.. det er kun en drøm. Jeg river mig løs og gør rent i køleskab og fryser. Det skal jo overståes.

Og det er sådan cirkus, hvad der er sket de sidste par dage...

Jojo, det er rigtigt nok. Vi lavede (næsten) ingen ting i dag. Ihvertfald indtil ud på eftermiddagen, hvor jeg fik en sms. "Hvad laver du nu?" stod der. "Tjo.. jeg keder mig faktisk lidt lige nu..." skrev jeg hurtigt. Måske håbede jeg på et forslag af en art. Og selvfølgelig fik jeg da også et.

"Hvad med Stenløse?" spurgte min mor så. Vi blev enige om at mødes i Stenløse og kigge lidt på sko til knægten. Og det gjorde jo bestemt ikke noget, at da vi først ramte skobutikken, fik jeg altså meget lange øjne. Det eneste, jeg nok ikke kiggede så nøje på, var sko til knægten. For hulan da, der var jo sko - til mig. I lange baner, så det forslår! OM jeg var vild. Alligevel fik jeg klaret det, så knægten fik et par Geox, som han synes er vildt, vildt seje. Og selv rendte jeg af med to par højhælede sko - et par peeptoes fra Tamaris og så et par knaldrøde satinbetrukne fra Rudi&Harald Nielsen. Og så hører man den lille prutpige "Se dem her mor, dem skal jeg da have?" hvorpå hun stak et par ærligt talt, afskyeligt grimme sko op i snotten på mig. Om hun skulle have dem? "Nej, søde.. du skal ikke have sko i dag" skyndte jeg mig at sige. Godt det er mig, der har aktiemajoriteten i hjemmet.

Bagefter rendte jeg lige ind i min personlige shopper, der nu arbejder i Stenløse. Æv da også for mig, men med tre børn og den slags, havde hun brug for at få lidt mere i lønposen hver måned. Og jeg forstår godt, hun er skiftet, for hvor HAVDE de meget. Det var et under, jeg ikke kom ud med hele "hendes" forretning i bæreposer. Men... jeg var nok lidt mæt af skoshopping. Og måske også lidt nærig forresten.

Vi sluttede af med en badetur til Buresø, men... ungerne og jeg blev hurtigt enige om, da vi kom hjem, at Furesø er langt bedre. Dér er der jo dybt vand. Og så hører man lige knægten forklare mormor, at han da var ude på det dybe. "Ooooh nej, det må du altså ikke!!" sagde mormor med skinger stemme og det-stramme-ansigt smurt på, da han viste, hvor højt op på halsen (!) vandet gik til. "Jamen.. fald nu ned mor" brød jeg ind "jeg var sguda med, hvad tror du??". Om hun vitterlig faldt ned, er jeg ikke helt klar over - men det må da have været betryggende. Jeg har da trods alt... engang... taget den store livredderprøve, ikke.

Vi har jo en hedebølge uden lige, disse dage. Så er det da bare med at nyde, for det der med bare at sidde inde i sofaen duer da ikke? Man bliver ærligt talt pissesur. Irriteret. Fordi det er så pissehamrende varmt. Den der ulæks klæbrige fornemmelse på ryggen, bare fordi man har vovet sig ud og sidde i havestolen. Og den er ikke engang af plast. Helt ærligt!

Det gad jeg bare ikke igen i dag. Og jeg prøvede alle veninderne, men desværre var ingen ledige. Sjovt så mange skal til Jylland. Man skulle næsten tro, der var tale om en Jyllandsring.. altså af kvinder. Og det kun fordi svigermødre åbenbart bor i Jylland. Min egen dog undtaget, heldgvis.

Så jeg smed nogen håndklæder i en pose og gav ungerne besked på at hoppe i badetøjet. Da vi så til sidst var ude ved Furesøbad, var det bare rigtig, rigtig skønt. Jeg kan ikke lige huske, hvornår jeg sidst har badet i Danmark, eller også er jeg blevet gammel. Fandme nej, altså. Men jeg fik badet i dag - faktisk var jeg konstant i. Og det var også i dag, jeg holdt op med at sidde og sammenligne mig selv med andre. Pludselig slog det mig, hvad filan skulle jeg spilde tid på det for? Faktisk var jeg ret tilfreds, dér lå jeg på håndklædet sammen med de søde små hyæner, når de altså ikke var i vandet. Nåja, de - eller vi var da i vandet hele tiden, stort set. For filan da, hvor var det skønt, det vand. Faktisk var det ikke engang meningen, vi skulle være så længe væk, men det blev til 5 timer kombineret håndklædesurfing og watersurfing. Og det var en enorm tilfredsstillelse bare at sidde der med sin café latte og glo på ungerne og de andre badende.

Og så opstod der lige et spørgsmål. Hvordan kan en herre medio de 50, efter alt at dømme - stå der i nogen badebukser, han åbenbart havde købt i en børnetøjsforretning, så små var de - og dét med en gigantisk rejsning. Solbrun, mørkt hår og velbygget - og så dét der! Uha! Nå ja, hvis jeg siger, jeg ikke glor på mænd dér og giver dem et kort check, så ville jeg lyve. Jeg kan stadig huske i skolen, dengang ældsteveninden og jeg nogengange bare stillede os op og gloede absolut provokerende uhæmmet på fyrene, dér hvor de er udstyret med afløbsslange. Det har vi haft meget sjov med i sin tid, for fyrene altså, ja de blev røde og varme i ansigtet og skyndte sig bort. Vi syntes bare, det var så sjovt. Og i dag? "Kors, mand... sådan noget kunne jeg da aldrig finde på!"

Det er jo ferie, og jeg prøver at lære, at når jeg vågner som sædvanlig dér ved kl. seks om morgenen, så kan jeg godt lægge mig om på den anden side og fortsætte med at snue. Jeg er kommet så forfærdeligt ud af vanen med at sove længe. Faktisk de sidste snart syv år, tror jeg.

Samme historie i morges. Jeg vågnede, så lige ud og slå en streg og så vralte ind i seng igen og håbe, at jeg kunne sove. Datteren lå så sødeligt og sov, og det lignede lidt en smule opvågnen der. Skide være med det, tænkte jeg, og lagde mig højre om. NU skulle jeg jo sove. Og det gjorde jeg så. Vågnede igen kl. ni til et par særdeles vågne og opmærksomhedskrævende unger. Og ja, den lille tøseskidrik havde selv taget tøj på. Bevares, ikke om jeg nogensinde fanger fidusen med undertrøje, tykke strømpebukser og lang kjole. Altså... de der 4½-årige. Ok, det halve år er tilsyneladende meget vigtigt for hende. Så det siger vi alle sammen.

Morgenmaden blev kørt ned i ro og mag, sådan da, for vi ventede en gæst kl. 10.00. Da gæsten var gået en time senere, var jeg kommet frem til, at det var for pissevarmt til at jeg gad køre os ud til nærmeste søbad. Derfor kom min kære mor på banen. Jojo, vi kunne godt komme ud og snakke lidt, og så kunne ungerne komme i baljen i haven. Det gjorde vi så.

For en gangs skyld fik jeg sgisme ordnet madplan for et par dage. Ellers en sjælden begivenhed her. Vi var nede og købe ind på vej hjem fra mor og far, og der var jo de der tilbud. Tanker om bøf stroganoff og wokret poppede op i hovedet på mig, så der blev sgu lige købt lidt ind, der. Så da begge ungerne sagde mums, da jeg ævlede noget om vilde ris i kokoskarrysauce med fiskepinde til, blev det til det. Godt så. Og jeg fik også stegt spidskål. For pokker, det er altså noget, der går rent ind hos mig. Jeg er vild med det. Du ved godt sådan et spidskål, der lige bliver hakket lidt og stegt i olivenolie med krydderier. Mums da!

Nu? Ungerne snorker og jeg NYDER lige min tid lidt i fred og ro. Måske kommer mr. Big en lille tur, jeg har ihvertfald lokket ham. Så - vi får se, og no shit dér :)