Smartlog v3 » Håber det bedste - forventer det værste » En god gang majssuppe gør underværker
Opret egen blog | Næste blog »

Håber det bedste - forventer det værste

Endeløs strøm af udgydelser over det ene og det andet

En god gang majssuppe gør underværker

17. Dec 2008 22:19, Aristoteles

Her til aften var der dømt rengøring i den store dur, en beskæftigelse der ikke rangerer særligt højt på min want-to-do liste. Men.. det skal jo gøres, og desuden når man snart skal have gæstebud, så!!

Altså ingen vej udenom. Efter næsten ti timer på jobbet vendte jeg næsen hjem ad og smækkede mig indledningsvist i sofaen. Det var helt okay, bortset fra den der forstyrrende tanke, mens jeg læste blade. "Jaja, jeg skal nok!" sagde jeg indigneret og rejste mig. Jo, rengøringen ventede. Og først kom opvaskemaskinen i gang, jeg syntes, den skulle sympatirengøre... imens den larmede fik jeg så ordnet bunken med vasketøj, rengjort badeværelset og støvsuget hele boligen. Nåja, minus soveværelset - så ham den dejlige må sgu lige klare lidt nullermænd.. eller flere..

Det var jo en forfærdelig masse ting at gøre, og jeg var brødflov - og hvad gør man så halvotte om aftenen - uden andet end en ½ dåse majs i køleskabet? Spændende... mon ikke. Men det var jo bare mig selv, så... ok.

Du hælder ½ liter vand i elkogeren og hakker en hønsebouillonterning midt over.. hælder vand i kasserolle, kommer 2 tsk cayennepeber og 1 tsk karry plus 1 fed hvidløg i. Kommer den halve terning hønsebouillon i - og den meget-spændende halve dåse majs. Ok, en dåse kan ikke være halv, så lad os sige halvfyldt med majs da. Dette koges ½ time - snup så stavblenderen og blend det. Det skummer en del, fandt jeg ud af. Men uha, det smager fantastisk godt - og luksuskirkerotten fandt også lige et par spiseskefulde cheasyfraiche at putte i... Jo, det var dejlig nem mad i en hurtig vending. Og med en bid brød til er det super... og så er det billigt (jeg VIL ikke tænke på tandlægeregningen, der kommer engang efter nytår...).

Kommentarer

  1. Pia
    18. Dec 2008 14:25
    1

    Selv om det nogle gange syner af det rene ingenting, så viser det sig alligevel at være så meget mere. Velbekommen:)

  2. Hende selv
    18. Dec 2008 15:18
    2

    Tak søde ;-) Jeg kan kun anbefale majssuppe - det smager rigtig dejligt - og så er det nemt i en snæver vending.

Kalender

« November 2017 »
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930 

Tags

Relaterede