Smartlog v3 » Håber det bedste - forventer det værste » Det var en god dag - Og det blev bedre!
Opret egen blog | Næste blog »

Håber det bedste - forventer det værste

Endeløs strøm af udgydelser over det ene og det andet

Det var en god dag - Og det blev bedre!

20. Nov 2008 07:01, Aristoteles

Så var det jeg sad med mit elskede ugeblad og fedede den i sofaen - og kiggede ud på stormvejret udenfor. Og nede i køkkenet vidste jeg min mad, en optøet ret jeg har lavet på et andet tidspunkt, stod og ventede. Hm.. hvad var der i TV i aften? Well, ikke en sk... jeg hader fodbold. Hvorfor er det altid TV2, der skal sende fodbold! Æv, her havde jeg glædet mig til at se Dagens mand!

Jamen hallo, så var der pludselig en masse sparetime, når nu ikke Desperate Housewifes og Dagens mand blev vist - "Hej mor, giver du en kop te?" sagde jeg i telefonen til min mor. "Bare kom - du er velkommen" kom det. Og så var det, det gik op for mig, det er 2 måneder siden, jeg har været hjemme. Min mor kommer tit hos mig, men ikke omvendt. Ja, jeg ved det godt, men forskellige omstændigheder gør forskellen. Og jeg var da derude i går - og det var hyggeligt at sidde og sladre med mor over nogle tallerkener med forbrændingssuppe. Sådan noget suppe, der forbrænder kalorierne, og det smager fantastisk godt, skal jeg hilse at sige! Altså - det var da ikke så ringe endda bare at være hjemme og slappe af - og jeg fik endelig talt med min far. Det gibber lidt i mig, når jeg ser ham. Han ældes for hver gang, vi ses. Og så rart er det ikke at være vidne til, nu jeg på jobbet er omgivet af en masse mænd i min fars alder, og den ene er sgu mere frisk end den anden - der er ved gud gang i dem! :-)

Og hvorfor bruger man lige så meget tid på serier i tv? Jeg kan ikke svare, kun fortælle, at jeg i aften skal se GhostWhisperer og Dr. House. Jeg er VILD med den mand! Jeg elsker hans bitteronde humor og det at man aner hans gode væsen, meget, meget langt inde bag facaden.

Der kom også en middagsaftale i hus med yndlingskollegaen, herligt. Jeg glæder mig rigtig meget - det er virkelig for længe siden!

Kommentarer

  1. Esther
    20. Nov 2008 20:27
    1

    Hehe, ham der House. Jeg havde aldrig set serien, men så fik jeg jo pludselig en masse tid herhjemme, efter operation 1.... så der var ikke grænser for, hvad jeg fik set i tv. Inkl. House.

    Og ja, han er faktisk en temmelig charmerende herre :o)

    Efter operation 2 har jeg dog ikke set ret meget tv, for indtil jeg får mine nye briller, skal jeg sidde max. 1. meter fra skærmen (på sofaens armlæn) og det gider jeg altså ikke...så jeg undværer tv pt.

    Med mindre det er standup - det kan jeg jo bare lytte til.

  2. Hende selv
    21. Nov 2008 10:21
    2

    Ja han er altså en lækker fyr, synes jeg... sådan brutalt charmerende *GGGG* Men for filan hvor han får mig til at grine.. som i går hvor han skulle tjekke en cranky ung fyr der ikke ville aflevere urinprøve.. men som så gjorde det.. så hører man House "Du er gravid!!!" (fyren havde hugget en andens tisseglas) *GGG* Han er så dejligt forfriskende!

Kalender

« September 2017 »
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930 

Tags