Smartlog v3 » Håber det bedste - forventer det værste » Det er dælme ikke meget der kommer ud her
Opret egen blog | Næste blog »

Håber det bedste - forventer det værste

Endeløs strøm af udgydelser over det ene og det andet

Det er dælme ikke meget der kommer ud her

4. Dec 2008 16:49, Aristoteles

Nu har jeg erkendt det. Jeg har bare slet ikke tid til alt det bloggeri pt. Det bliver mest til at lurekigge hos andre - og glæde sig over alt det, der sker IRL. Alt det, der gør, at jeg ikke har tid til at skrive. Måske er det lidt ærgerligt, men den tid kommer nok igen.

Der sker en masse omkring mig - af de seneste oplevelser kan nævnes, at den lille frække tøs knaldede en tisseble i hovedet på storebror. Bare fordi han spillede, og hun ikke skulle dét. Hold da fast et temperament. Og så tegnede hun da også lige - hvor der ikke tegnes skulle. Der er noget at se til, hvor hun bevæger sig rundt.

Vi nærmer os jul - og jeg har for en gangs skyld fået købt nogle af gaverne allerede nu. I år bliver vi heller ikke så mange. Jeg er ved at sætte mig op til en juleaften, der i dén grad vil være anderledes. Altså... noget anderledes end hvad jeg er vant til. Både dén og så den juleaften, jeg holder for mig og børnene plus vores gæster skal nok blive dejlige oplevelser begge to. Og mr. Big har bedt om en ønskeseddel, og den kommer nok til at se sådan her ud:

  • Parfume - Bright Crystal fra Versace
  • Piet Hein lysestage med krave - Venus
  • Tøj str. 36-38/S/M - han finder nok ud af det
  • Billi Bi brune støvler med ridestøvlehæl.
  • ScanPan gryde 3 l
  • Stort billede i ramme - gerne Ruth Orkin
  • Stort billede i ramme - Paul Gauguin's tahiti-malerier

Et problem er blevet løst. Når man starter et nyt sted - går der altid nogen tid med at hitte ud af, hvordan "man" gør tingene. I går modtog jeg en mail fra Planlæggeren, der virkelig satte tankerne i gang og gjorde mig i dårligt humør, hvilket halvt om halvt spolerede lidt af min aften i går - altså indtil jeg besluttede mig for, at jeg ikke gad være i dårligt humør. I dag gjorde jeg igen noget - jeg tog tyren ved hornene og bad Planlæggeren om et par minutter under fire øjne.

Vi snakkede en del.. længere end fem minutter - og det blev ikke bare arbejdssnak. "Det tager tid, når man skal lære" sagde han. Og lyste op i sit sædvanlige glade smil. Nej, det var ikke så slemt, som jeg havde frygtet - men for filan, hvor er jeg glad for, at jeg ikke gik og brændte inde med det. Det er altså ret godt, når man tager sig sammen til at tage konfrontationerne. Noget vi vist alle bliver bedre til ad åre. En anden ting er, at jeg helst fortsat vil fortsætte det ellers særdeles gode forhold til Planlæggeren - og det burde nu være på plads.

Nå... det var lige den slapper på sofaen, ved gud jeg er mast. Ni timer på pinden i dag, så er det lige jeg ikke tænker på andet end at fede den. Og jeg ville gerne være nogenlunde på dupperne til mr. Big arriverer. For atm er jeg ikke i nærheden af at være selskabelig og oplagt til noget som helst andet end at slappe af.

atm = at the moment

Kommentarer

  1. Esther
    5. Dec 2008 15:04
    1

    Sjovt at du også ønsker dig ScanPan.

    Jeg har to pander i det mærke - så nu er turen kommet til gryderne :o)

Kalender

« September 2017 »
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930 

Tags

Relaterede