Væk

Hun var bare som sunket i jorden. Og jeg var alt andet lige mindre nervøs. På en eller anden måde kommer CF altid ud i et eller andet. Man er virkelig nødt til at være om sig, med det gode barn. I går blev hun bragt hjem af Gitte, venindens mor. Ham den dejlige og jeg blev bare så bekymrede. Der var vist ikke "sket andet end at ungen havde besteget rutschebanens bagside - og var faldet 2 meter ned". Hun var landet på maven og kunne fremvise den flotteste grus-tatovering på højre kind. Her vender man ikke den anden kind til, vel. Heldigvis - og gudsketakoglov var der ikke sket noget med tøsen.

Så i dag havde hun fået besked på, at fortælle mig hvor hun gik hen. HVER gang hun gik et andet sted hen - uden for min synsvidde. Jeg er godt klar over, at ungerne nu er så store, at jeg ikke kan forlange - de skal blive inden for min synsvidde. Og jeg har ikke altid mulighed for at gå med dem. Det har jeg bare ikke. Og det er vel ikke meningen? Ihvertfald var hun pist borte. Og jeg spænede rundt med mobilen i lommen. Sendte en SMS til Gitte "Har du set CF?". Intet svar. Accelereret bekymring. Naboerne havde heller ikke set den lille pige i den lyserøde jakke. Weyyy. Jeg gik over til Gitte, der stod ude i haven og smilede over hele hovedet. "Hun er her" sagde hun. "Nå.. jeg skal lige ind og sige noget til hende". Gitte nikkede, hun var vist godt klar over, at den var gal. Og SÅ fik CF en gigantisk skideballe. Derefter var hun ganske flink til at komme og sige, hvor hun var. Bortset fra da hun bad om lov til at gå over i sin fars "gård". Og derfra var hun også borte. Lidt efter dukkede hun op. Hun havde tigget en is hos sin far, men havde ikke villet ind. Men alligevel. Det er sguda trælst med den unge - hvad filan gør man. Barnet forstår jo tilsyneladende ikke, at det er så vigtigt, hun fortæller, hvad hun gør.

Bortset fra de små episoder har vi råhygget os - vi har alle fået varme kinder af solen i dag. Og jeg har bagt grønne citronmuffins og en røvfuld pandekager. Vi skulle kigge efter naboens Julie, og ungerne bad så pænt om at vi ventede med pandekagerne, til Julie var blevet hentet. "Så skal hun ikke svineæde alle vores pandekager!" sagde TC. Og hvor jeg dog grinte. For filan da en unge. Tror da på, han er lidt beregnende, den gode TC.