Ååååååååååååh hjælp!!!! Hvad gør jeg?? Nu har jeg været snydehamrende heldig - ja vundet i Lotto! Hvad skal jeg dog stille op!?

Jeg har været til to samtaler i dag - og gudhjælpme om ikke jeg har to kontrakter på bordet nu! Oh holy molly. Hvad GØR jeg dog. Jeg kan jo ikke klone mig i to, vel? Og lade klonen arbejde for ham den smadderflinke, jeg snakkede med i morges. Og selv arbejde for ham den unge fyr, der ansatte mig i eftermiddags. Hvad fanden i panden skal man gøre.

En ting er dog 100% sikker. Jeg siger op i Firmaet på mandag. Faktisk glæder jeg mig syndefuldt meget. Nej, nej hvor bliver det altså rigtig dejligt at kunne aflevere sin opsigelse - og være færdig derude! Huurraaaahhhh.

Jeg var ude og spise i går aftes med min gamle, gamle ven og skolekammerat. Vi har kendt hinanden siden 1995, og kontakten har af og til været ret sporadisk. En jaloux kone gør sit til at vanskeliggøre forbindelsen. Et knækket forhold hjælper med til det. Men vi holder kontakten, det gør vi. Og vi har altid forstået hinanden. I går mødtes vi for første gang face to face siden 1998.

Meget vand er løbet i åen, men han var stadig Krable. Og jeg Juleøffen. Navnet kommer sig af, at jeg i sin tid bevægede mig op og ned af trapperne på skolen, gerne med et æble i munden, fordi jeg havde så meget at bære på. Og  hvor var det skønt at genopfriske gamle minder og grine, rigtig grine sammen. Vi har vist altid forstået hinanden. Sjovt som visse gamle venskaber bare HOLDER, uanset tidens tand. Og hvor er det rart, det kan lade sig gøre i dag - også selv om konen stadig er jaloux.

Vi nød en rigtig god middag - det havde vi sgu fortjent, og drak et par fadøl til. Bagefter var vi på en af City's mange hyggelige cafeer, hvor Krable fik en cognak mens jeg nøjedes med kaffe og cola. Og det er sådan en oplevelse, der virkelig kan sprede glæde i mit sind. Ligesom jeg også glæder mig rigtig meget til ham den dejlige kæreste kommer og hygger med mig lidt senere. Det bliver rigtig dejligt! Og vi skal hygge med pizza og snak og kys og den slags.. mmmm det bliver skønt!

Efter flere års overvejelser er jeg endelig nået frem til et standpunkt. Jeg skal og må videre. Firmaet kan ikke længere tilbyde mig det, jeg ønsker at beskæftige mig med. Så jeg har besluttet mig til at der skal ske noget.

Med hjertet oppe i halsen og en halvkvalt mumlen om, at der her bliver nok meget svært, skrev jeg en ansøgning og et CV. Og se bare, hvad der er sket. Jeg har næsten ikke kunnet få tiden til at slå til, så mange samtaler er jeg indkaldt til. Har det lidt som Casanova på et fransk bordel, alle vil have mig. Det er godt nok næsten for utroligt til at være sandt, men eftersom min mailbakke bugner, er jeg nødt til at tro på det. Og ovenikøbet er jeg - nok for første gang i nogle år - lettet. Jeg har truffet den rigtige beslutning, det er nu, jeg skal rykke. Så... det gør jeg så.

Det er godtnok svært at vælge. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal gøre mit valg - og dog. Jeg lytter intenst til min mavefornemmelse, og indtil videre har den kun to gange givet alvorligt udslag. Så meget at jeg den ene gang hele vejen hjem sad i bilen og boblede af indre fryd. Den anden gang gik jeg til yderligheder... det er næsten pinligt, men der blev faktisk udstødt et ur-jubelskrig på vej ned af motorvejen.. af ren, ublandet fryd. Vist nok heldigt, jeg sad i min bil, ellers var jeg nok blevet sat fast for usædelig opførsel.. eller nåeja.. råben og skrigen på offentlige steder. Jeg tror ikke, de andre bilister hørte det. Eller det håber jeg ihvertfald ikke. Jeg tror, valget står mellem to virksomheder - som på hver sin måde tiltaler mig usigeligt.

Det minder mig om dengang, jeg stod med to kontrakter i hånden og skulle vælge den ene. Det var svært. Meget svært. Dengang vandt den ene virksomhed på grund af en drøm, jeg havde om natten. Min afdøde mormor kom til mig i drømme og fortalte mig, hvad jeg skulle vælge. Mon man kunne håbe på, at hun bevæger sig frem endnu engang med sin absolut ikke svigtende fremtidsviden. Jeg håber! Og indtil da vil jeg sørme nyde det dejlige vejr, vi er velsignet med.

Du er dejlig, siger ham den dejlige som det første her til morgen - og jeg savner ham brutalt. Ligesom da jeg var inde og rede sengene til morgen - jeg tænkte på ham. Igen. Det er godt nok ikke nemt at være bosiddende hver for sig. Ikke at jeg ikke trives fint med det. Det gør jeg jo. Faktisk kan jeg nogengange blive lidt bekymret - for hvis jeg er så glad for at bo alene, hvordan bliver det ikke, når vi slår kludene sammen.

Bah, det er jo blot tanker. Det kan overhovedet ikke kobles til virkelighedens verden. Jeg ved inde i mit hovede, at det bliver aldeles pragtfuldt, når vi endelig kan rykke sammen. Men der er bare lang tid til, fordi vi hver især har nogen ting, der skal på plads, inden det kan ske. Og når der er så lang tid til, kan det ærligt talt godt være svært at forholde sig til den tanke. Jeg tror bare, jeg vil lade være med at tænke over det.

Ældsteveninden kommer om en halv time - og det glæder jeg mig til. Jeg er bare lidt ærgerlig over, at jeg ikke har noget som helst at byde på. Crappy. Men der er ikke noget at gøre ved det, og jeg gider helt ærligt ikke køre ned på tanken efter de colaer og chips, som hun elsker. Jeg håber lidt, at hun måske tager noget med - men ellers hygger vi os fint i vores eget selskab.

Sønnen kommer også en tur. Der er tikket SMS ind, om jeg var hjemme - for så ville sønnen blive sendt over "for at hente sine handsker". Gad vide om det er noget sønnen har fundet på. For jeg har ingen handsker. De ligger i hans skoletaske, hehe.