Jeg tog skridtet og er flyttet til domænet i stedet - og jeg håber I kommer og besøger mig, rigtig tit, der.

Det er virkelig spændende, om det ny dzajn falder i jeres smag ;)

Kom og besøg mig her -> Millarca

Det er juleaftensdag - og så er det... gråvejr. Men det betyder egentlig ikke en bønne, for det er jo i aften, vi alle sammen skal hygge os med dejlig mad i godt selskab og dejlige gaver.

Tak for julehilsener fra I, der var forbi - og I ønskes også en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår ;)

Big og jeg har nydt lillejuleaften - omend jeg vist var temmelig mast, der var noget med et juletræ, der skulle køres ud til mine forældre - hvilket også blev gjort. Og jeg havde husket alle papirhjerterne, men... desværre stod juletræsfoden hjemme på min rist udenfor døren. Pokkers også. Heldigvis arbejder moderen tæt på mit arbejde, så vi fandt ud af en hurtig overbringelse. Og hvordan havde jeg så tid til det - jo, jeg skulle jo til tandlægen - og sidder nu med den ondeste tandpine. Pokkers også, endnu en gang. Hvis ikke du er klar over det, er det en kraftanstrengelse uden lige at sidde med gabet vidt opspærret i to timer, mens spytsugeren irriterer et eller andet sted i munden. Og der sad jeg og krøllede tæer inde i støvlerne, selv om jeg rent faktisk ikke kunne mærke noget, trods at tandlægen HAMREDE løs og stak vildt med nogen lange spidse.. yrk.. altså.. nej vil ikke tænke på det!!!

Mærke det kunne jeg ikke, men min fantasi går sine egne veje, så ligetil var det nu heller ikke. Heldigvis slipper jeg vist med en plastplombe - det kunne jo have været værre. Og ja, så kom der også lige en hilsen fra Vestsjællands politi.. 1 K i fartbøde til ego. Og jeg ved udmærket godt, man ikke skal køre 60, hvor grænsen hedder 50 - men på den anden side, der plejer altså ikke at stå en dum, grøn varevogn på den vej. Æv!

Skide varevogne!!!

Her forleden, nærmere bestemt lørdag aften, tror jeg, at der er to, der har fået en alletiders oplevelse. Det ér altså dejligt, at være årsag til andres glæde. Vi havde nemlig fundet på at holde juleaften.. sådan lidt i god tid.

Det var alletiders aften - og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, jeg ikke også selv var påvirket, for det blev virkelig jul for en aften. Og det var skønt at se de glade unger, der bare var så frygteligt spændte på aftenen. Vi råhyggede hele dagen og så stort på frokost og andre ting, man "plejer" at gøre. Og for en gangs skyld ingen sure miner fra øglerne over at vi lige skulle på kort raid i Brutto, for lige at hjemtage de sidste manglende ingredienser til aftenens middag. Så spændte var de...

Middagen bestod af medister med min moars pandesauce (der smager så englene synger.. og hun har lovet at lære mig at lave den! Jubi!!!) og så en bunke kogte kartofler. Rødbeder og forskellige slags sennep var også at finde på bordet. Og vi rundede af med risalamande - og ja, der var mandelgaver til alle. For første gang i rigtig mange år var det mig, der fik mandelgaven. Et dejligt glas pesto, så nu er bunden lagt til en af de gode sandwiches, jeg tidligere har skrevet om.

Bagefter dansede vi om juletræet og sang julesange. Knægten havde lavet om på "Et barn er født i Betlehem", og jeg vil SLET ikke skrive det her, da det var absolut anstødende for juleglade sjæle. Selv mormoderen frabad sig at høre mere, da han frydefuldt med øjnene fyldt med spilopper havde sunget første linie.. men lad os bare sige, at det var noget med Helvedets kongesøn... Så blev der pakket gaver op, og jeg fik bare sådan nogen fine ting af øglerne. Heldigvis blev de også mere end lykkelige for deres gaver, og det var et sandt orgie i gaver... men de fortjente det også. Efter kaffen forsvandt mine forældre, ungerne kom i seng - og mr. Big og jeg ønskede hinanden glædelig jul endnu en gang, på vores helt egen måde.

Søndag var som alle andre 1. juledage, enormt mærkelig - fordi "gassen er gået af ballonen, den ballon man har fyldt mere og mere gennem hele december.. og pludselig er den væk.. så er der ikke mere kaffe på kanden, så at sige". Men vi hyggede os og guffede risalamande til frokost, jojo det skal ikke være så kedeligt alt sammen. Og min mor havde gemt en julehistorie jeg skrev for fem år siden.. og tænk, ungerne ELSKER den. Jubi, så var moderen jo glad, endnu en gang. Nu har jeg sagt på gensyn til øglerne, vi ses igen på søndag eller mandag. Oj, det bliver en lang jul!

Og glædelig jul til alle jer, derude :)

Der sidder man jo så fredeligt på jobbet og lurer lidt ud på gangen, hvor der hele tiden vader nogen forbi, man kan jo lige så godt lure lidt, når der skal ventes på maskinen. Så er det jeg mærker det....

Det klør.. på sådan en væmmelig måde, det er ligefør det gjalder som ekko inde i hjernen: Det er LUS, det er altså LUS. Ej, tænker jeg.. det kan ikke passe - nu har tøsebarnet ikke haft pensionærer i en hel uge. Til gengæld har moderen åbenbart - uvist hvordan - fået pensionærernes børn. Luseæg i håret er jo 5-7 dage om at klække. Men altså, det kløer. Og jeg trækker neglene gennem håret (som der er masser af!!!) og sætter mig til at studere, hvad der måtte være under neglen. HM!

Der ér altså en mørk plet.. *sgrunt*.. ned på et stykke papir med den og lys på. For hevlede da, den BEVÆGER sig sgu!!! Pokker stå i det. Altså, jeg har lus. Og jeg stønner tungt, fordi jeg tænker på, at derhjemme på sofabordet ligger der en dosmerseddel med gøremål. Ting, jeg alene skal lave. Jeg tilføjer hastigt to ting mere på min indre dosmerseddel. Jeg skal på apoteket og købe lusemiddel. Jeg skal vaske sengetøj. SUK. Dér fløj planen om en nogenlunde fredelig aften i idyllisk skær af levende lys, mens jeg afslappet sad og skrev de julekort, jeg skal skrive.... endnu engang suk.

Gid fanden havde de møgkræ!!! Den der opfinder et effektivt lusemiddel, der en gang for alle udrydder kravlet - skal få min evige taknemmelighed. Men.. jeg kunne selvfølgelig også bare kronrage begge børnene.. eller kunne jeg? Jeg kender godt en lille dame, der ville lave et værre postyr over en så ondskabsfuld (og dog så praktisk) handling...

Her til aften var der dømt rengøring i den store dur, en beskæftigelse der ikke rangerer særligt højt på min want-to-do liste. Men.. det skal jo gøres, og desuden når man snart skal have gæstebud, så!!

Altså ingen vej udenom. Efter næsten ti timer på jobbet vendte jeg næsen hjem ad og smækkede mig indledningsvist i sofaen. Det var helt okay, bortset fra den der forstyrrende tanke, mens jeg læste blade. "Jaja, jeg skal nok!" sagde jeg indigneret og rejste mig. Jo, rengøringen ventede. Og først kom opvaskemaskinen i gang, jeg syntes, den skulle sympatirengøre... imens den larmede fik jeg så ordnet bunken med vasketøj, rengjort badeværelset og støvsuget hele boligen. Nåja, minus soveværelset - så ham den dejlige må sgu lige klare lidt nullermænd.. eller flere..

Det var jo en forfærdelig masse ting at gøre, og jeg var brødflov - og hvad gør man så halvotte om aftenen - uden andet end en ½ dåse majs i køleskabet? Spændende... mon ikke. Men det var jo bare mig selv, så... ok.

Du hælder ½ liter vand i elkogeren og hakker en hønsebouillonterning midt over.. hælder vand i kasserolle, kommer 2 tsk cayennepeber og 1 tsk karry plus 1 fed hvidløg i. Kommer den halve terning hønsebouillon i - og den meget-spændende halve dåse majs. Ok, en dåse kan ikke være halv, så lad os sige halvfyldt med majs da. Dette koges ½ time - snup så stavblenderen og blend det. Det skummer en del, fandt jeg ud af. Men uha, det smager fantastisk godt - og luksuskirkerotten fandt også lige et par spiseskefulde cheasyfraiche at putte i... Jo, det var dejlig nem mad i en hurtig vending. Og med en bid brød til er det super... og så er det billigt (jeg VIL ikke tænke på tandlægeregningen, der kommer engang efter nytår...).

Endelig var dagen gået, og jeg lyver, hvis jeg siger, jeg ikke havde glædet mig til at få fri i går. Det havde jeg, helt enormt meget. Den slags dage, hvor man sidder med et problem, der er som en gordisk knude, og hvor det ikke er muligt at få sparring er bare rædsomme. Så... løsning = gå hjem og hold fyraften.

Vel ankommet hjemme med lille fræk datter fandt vi ud af, at vi faktisk godt kunne trænge til at slappe lidt af. Så jeg lagde mig lidt bedre til rette i sofaen, og lille fræk pige klatrede op oven på mig - og vi lå og snakkede lidt. "Mor, jeg kan høre dit hjerte! Ligesom da jeg var inde i din mave!" udbrød hun. Lidt efter "Mor, hvorfor kommer der jordskælv?". Og så forklarede jeg om jordskælvet i går. Hun var lidt bange, for hun havde kun hørt brudstykker i børnehaven. Jeg fortalte så, hvordan det sker, at jordskælv opstår. Dog ved jeg ikke, om hun fangede dén med de enorme plader dybt inde ved jordens centrum, der bevæger sig indover hinanden - og som forårsager, at jorden ryster. Men hun nikkede da søvnigt, mens jeg fortalte og aede hendes hovede. Og lidt efter blev der stille.

 Alt, alt for stille. Så var hun da bare faldet i søvn, så jeg tillod mig også den sjældne luksus at tage et powernap sammen med hende. Hun er iøvrigt også bedre end en varmepude (og jeg har aldrig prøvet en sådan.. altså!). Vi skulle jo ikke nå noget, ikke sådan RET meget når sandheden skal frem. Det er den slags små stjernestunder i en ellers ofte alt for hektisk hverdag, som vi alle har brug for. Og i går var jeg den heldige. Faktisk tror jeg, at jeg vil prøve at praktisere den øvelse lidt tiere.

Det er også i denne tid, man finder julekortene frem - og man er åbenbart ikke mig. Ikke lige pt. Jeg er rigtig flov, men jeg indrømmer til gengæld åbent, at jeg ikke kan tage mig sammen. Det er slet ikke til at overskue, for jeg skal jo også lige ud og købe de sidste gaver, jeg skal holde semi-jul med mine børn og mr. Big plus anden familie. Og for at det ikke skal være løgn, er jeg nok snart fattig som en kirkerotte.

Det skete i fredags, at jeg midt i aftensmåltidet med stor undren kunne fremdrage en kæmpeflis af min kindtand. "For fanden i panden da.." var min første tanke. "Det her sker bare ikke for mig. Helt ærligt. Det er kun yndlingskollegaen, der er så uheldig!".

Desværre måtte jeg erkende, at det altså VAR sket. Begge ungerne kiggede interesseret ind i mors gab og konstaterede, at det sagomel.. var en kæmpeflis, der var røget af. Det eneste jeg kunne tænke på var, hvor meget det mon koster, at få lavet sådan en fætter. Jeg vil ikke tænke på det. Nuvel, jeg opgav tandlægevagten, da jeg hørte, det kostede 1200 bare at komme til "eftersyn" samme aften plus selvfølgelig det lappearbejde - andet er det nemlig ikke - den ukendte tandlæge vil udføre. Tanden gjorde desuden - heldigvis - ikke ondt, så jeg valgte at vente til i dag. Men kæft, det er en effektiv slankekur. Der er røget 2 kg.. eller også er det fordi jeg ikke har vejet mig i et par uger.. men det er fint nok at være under det antal kilo +/- 2, der er min personlige smertegrænse. Til interesserede kan jeg oplyse, vi taler om max 56 kg som smertegrænse.

Nu sidder jeg så her totalt gennembedøvet og glæder mig som en fattig kirkerotte til at sætte bisserne i min clementin.. suk.. når kinden er normal igen.. suk.